Forside    Taler    Kap Verde    Møder    Tema    Børnekirke    Billedarkiv    Kontaks os    Links

Blåkilde Frikirke   
Blåkildevej 1 - 2630 Taastrup tlf. 5387 8585


ENDETIDENS TEGN
Af Oswald J Smith
udgivet februar 1992

 

Hvad ligger der lige foran os? Hvor bærer det hen? Hvor nær er vi ved afslutningen? Står vi over for fred eller krig, velstand eller modgang? Hvad bliver den næste akt i dramaet?

Disse og lignende spørgsmål presser sig ind over os. Mennesker ved ikke, hvor de skal vende sig hen. Nationerne er rådvilde, og politikernes holdning er præget af usikkerhed. Fremtiden er skjult i dunkelhed. Alle er overbeviste om, at en frygtelig katastrofe er umiddelbart forestående. Men hvilken - og hvorfra kommer den?

National selviskhed synes at have grebet hele menneskeheden. Det værste i mennesket er nu blevet afsløret. En begærets og lidenskabens Ånd behersker hjerterne. Man spørger uvilkårligt sig selv, om ikke afgrundens brand allerede er blevet Åbnet for de talløse dæmoner, så de har frit spil til at Ødelægge såvel nationer som mennesker enkeltvis. Under alle omstændigheder - tusinder er rådvilde og spørger Ængsteligt: Hvad bliver det næste?

Jesus sagde: »Agt vel på, at ikke nogen skal føre jer vild. Thi mange skal komme i mit navn og sige: 'Jeg er Kristus;' og de skal føre mange vild.« Matt. 24:4-5.

Der er kun et svar, og det finder vi i Guds ord. Gud har lige fra begyndelsen vidst alt om endens tid. Han har på forhånd givet os en beskrivelse af historiens gang – og kalder den profeti. For dem, som studerer Bibelen, er fremtiden en Åben bog. Hvad Gud har Åbenbaret, vil ske; ingen diktator, konge eller anden magthaver kan Andre Hans udsagn. Derfor hvis vi ønsker lys over de fremtidige begivenheder, må vi vende os til Bibelen. Der er ingen anden informationskilde. Gud har talt.

Hvis vi, som mange tror, lever i de sidste dage, skal vi ikke forvente nogen bedring i tilstandene i hvert fald ikke endnu. Krisen vil på alle områder blive værre og værre. Industrielle og økonomiske problemer vil tage til. Regeringer vil komme og gå. Krigstrusler vil hænge over os, og den udbredte depression vil blive mere alvorlig end nogen sinde.

Ingen statsmand kan løse verdens øko­nomiske problemer. Ingen regering kan klare arbejdsløshedsproblemet. Mennesker dåner allerede af rædsel, og overalt er der rådvildhed i nationerne. Og sådan vil det fortsætte, indtil ...

Efter, at det er mislykkedes for alle, vil der - når tiden er inde - fremstå en mand, som vil bringe orden i alle de pro­blemer, verden i dag står overfor. Han vil løse det økonomiske problem. Han vil bringe arbejdsløsheden til ophør. Der vil blive stor velstand og rigeligt arbejde. In­gen vil gå ledige. Han vil vidt og bredt blive udråbt som verdens frelser og men­neskehedens forløser. Statsmænd vil med glæde overlade alt i hans hænder. Rege­ringer vil betro ham den højeste autoritet og magt. Og han vil være opgaven voksen.

Nedgangstiden vil ophøre, og der vil komme en sådan velstand, at mennesker vil tro, vi er gået ind i en guldaldertid. Manden bag dette vil blive den største skikkelse, verden nogen sinde har set. Mennesker vil forgude ham og tilbede ham. Og så-!

så vil det blive afsløret, at han er selve Antikrist. Verden vil være reddet - midlertidig, men for hvilken pris? Frelst af djævelens Kristus!

Nu rejser sig det spørgsmål: Er der noget, der tyder på, at den tid er nær? Det tror jeg, der er. Guds ord omtaler mindst sytten særlige tegn, som vil bebude at ende tiden er nær. Vi må bemærke os, at disse tegn ikke har så meget at gøre med vor tidsalders almindelige forløb, men snarere med ende tiden. Derfor har de fleste af dem ikke vist sig får nu i vor generation. Kun det tyvende Århundrede har været vidne til deres fremkomst, og således er den blevet tegn på ende tiden.

Om selve tegnene skal jeg ikke sige meget; de taler for sig selv. Guds ord er meget klart og utvetydigt. Hvert skriftafsnit er en stadfæstelse af den sandhed, der fremsættes.

Tilstande som på Noas og Lots tid
Og som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage: de spiste, drak, tog til Ægte, blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken og syndfloden kom og ødelagde dem alle.

Eller som det gik til i Lots dage: de spiste og drak, købte og solgte, plantede og bygge­de, og på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himmelen og ødelagde dem alle - på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åben­bares.« Luk. 17:26-30. Men jorden fordærvedes for Guds Øjne, og jorden blev fuld af uret« 1. Mos. 6: 11. »   Men Herren så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang. 1. Mos. 6:5

Udbredt frafald
Men Ånden siger med klare ord, at i de sidste tider skal nogen. falde fra troen, idet de lytter til forførende Ånder og dæmoners lærdomme.« 1. Tim. 4:1.

» Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne« 2. Tim. 4:3-4.

»Og mange falske profeter skal fremstå og føre mange vild« Matt. 24:11.

En ydre gudfrygtighed, præget af tilta­gende syndighed og lovløshed
»Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, penge kære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner; de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft Dem skal du holde dig fra. « 2. Tim. 3:1-5.

»Og fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste. « Matt. 24:12.

Der vil komme spottere
Og først og fremmest skal I vide dette, at i de sidste dage skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: 'Hvad bliver det til med Hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.' « 2. Pet. 3:3-4.

Udbredt forfølgelse
»Så skal man overgive jer til trængsel og slå jer ihjel og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld. Og da skal mange bringes til fald og forråde hverandre og hade hverandre« Matt. 24:9-10.

»Men I, agt vel på jer selv; man skal overgive jer til domstole, I skal blive piske i synagoger og stillet for landshøvdinger og konger for min skyld til et vidnesbyrd for dem... Og broder skal overgive broder til døden, og fader sit barn; og børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel Og I skal blive hadet af alle for mit navns skyld« Mark. 13:9 og 12-13.

Tænk på, hvordan man forrådtes af si­ne nærmeste i Rusland, i Nazi-Tyskland og andre steder, og under Antikrists regi­me vil dette blive endnu mere udbredt. Hvilken bogstavelig opfyldelse af disse profetier.

Verdensomspændende evangelisation
Og evangeliet skal først prædikes for alle folkeslagene.« Mark. 13:10.

I århundreder blev der så godt som intet gjort for at evangelisere folkeslagene. Ind­til for ca. 150 år siden lå store dele af verden i totalt mørke. Fordi profetien om verdensevangelisering langtfra har været opfyldt, har Kristus ikke kunnet komme før. Men med William Carey begyndte den nyere tids mission, og i dag kan vi tale om verdensomspændende evangelisation.

En sovende kirke - uden forventning
Derfor vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer.« Matt. 24:44. Se også Johs. Åb. 3:1-3.

Megen rejsen fra sted til sted og øget kundskab
Men du, Daniel sæt lukke for ordene (profetien) og segl for bogen til endens tid, hvor mange skal rejse hid og did, og kundskaben skal blive stor!« Dan. 12:4 (delvis efter eng. overs.).

De mange opfindelser i det nittende og tyvende århundrede har gjort det lettere at rejse. Tidligere foregik rejserne til fods eller på hesteryg, og på havet var man afhængig af vinden. I dag rejser vi hid og did; vi farer af sted i biler og komfortabelt indrettede tog; vi krydser de store ver­denshave i moderne oceandampere; fly­vemaskiner bringer os fra den ene ende af jorden til den anden.
Et århundrede tilbage var der kun få, som rejste, og hvis man endelig vovede sig ud på lange rejser, gjorde man sig berømt ved sit mod. I dag rejser alle; det er ikke længere noget usædvanligt, men det helt naturlige.

Automobiler synes at være forudsagt i Guds ord for 2.500 år siden. Vi læser i Nah. 2:4-5: » ... hans vognefunkler af stål ... Igennem gaderne raser vognene frem, hen over torvene farer de i susende fart; de ser ud som f ak/er, farer frem og tilbage som lyn« Det er også interessant at lægge mærke til, at general Allenbys befrielse af Jerusalem under den første verdenskrig muligvis var en opfyldelse af følgende profeti: »Som svævende fugle så skærmer Hærskarers Herre Jerusalem, skærmer og frier, skåner og redder.« Es. 31 :5. Efter at general Allen by, som var en personlig kri­sten, havde bedt Gud gøre det muligt at fordrive tyrkerne uden kamp, sendte han sine rekognosceringsfly hen over Jerusa­lem for at indhente oplysninger om byens forsvar og de tyrkiske troppers stillinger. De fleste af tyrkerne havde aldrig før set en flyvemaskine, og de blev så skræk­slagne, at de flygtede uden at affyre et eneste skud. I bogstavelig forstand beskyt­tede Herren byen ved hjælp af svævende fugle - flyvemaskiner.

I Es. 60:8 har vi muligvis en direkte hentydning til flyvemaskiner: »Hvem flyver mon der som skyer, som duer til dueslag?«

Den samme udvikling gør sig gældende med hensyn til kundskab. For godt hundrede år siden var skolernes antal få, og kun en lille procentdel af befolkningen fik en uddannelse. I dag er vore nationer fyldt med uddannelsessteder af enhver art.

Det er først nu i det tyvende århundrede, at profetien i Daniels Bog er blevet opfyldt.

Sammenhobning af rigdom
Og nu, I rige! klag og græd over den elen­dighed, som venter jer. Jeres rigdom er råd­net op, og jeres klæder er mølædte; jeres guld og sølv er fortæret af rust, og den rust skal være et vidne imod jer og æde jeres kød som ild; I har samlet jer skatte i de sidste tider.« Jak. 5:1-3.

Det er ikke længe siden, at en millionær blev betragtet som en betydelig mand, hvis navn var kendt over hele verden. I dag tæller de i tusindvis og er ikke mere nogen sensation. Tidligere blev en mand, som ejede en halv million betragtet som rig. Nu skal der flere millioner til for at blive regnet blandt de rige. Denne tilstand har vi aldrig tidligere kendt. Først i løbet af de senere årtier har mennesker, som forudsagt i Guds ord, begyndt at samle sig rigdomme. Det er et tydeligt tegn på, at vi befinder os i endetiden.

Jødernes tilbagevenden til deres land
Jesus sammenligner den jødiske nation med et figentræ, og Han siger, at når dets grene er blevet saftfulde og begynder at springe ud,er enden nær (Matt. 24:32-34; Luk. 21:29-32). Profetierne om jødernes tilbagevenden er ofte blevet latterliggjort, men i dag er nationen Israel en realitet. Vi ser profetierne opfyldes. Læs Es. 11: 11- 12; Ezek. 36:24; 37:21; Luk. 21:24; Jer. 23:3-8; 32:37-41; Amos 9:14-15.

Hungersnød, jordskælv og krig
I skal komme til at høre krigs/arm og krigs­rygter. Se til at I ikke lader jer skræmme, thi det må komme således. Dog, det er endnu ikke enden Thi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. Men alt det er kun veernes begyndelse.« Matt. · 24:6-8.

Når disse katastrofer alle indtræffer omtrent samtidig og i forstærket form, er de et af endetidens tegn.

National rådvildhed og frygt
 ... på jorden skal folkene ængstes i rådvild­hed over havets og brændingens brusen Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige ... « Luk. 21:25-26.

Ingen statsmand ved, hvad han skal stille op. Ingen politiker er i stand til at løse de problemer, som verden i dag står overfor. Mennesker gribes af desperation.

Alle nærer frygt for fremtiden.

Fredskonferencer
Aldrig før i verdenshistorien er der blevet talt så meget om fred. Først i det tyvende århundrede er man begyndt at afholde fredskonferencer. Men hør nu, hvad Guds ord siger om den slags:

Når de siger: 'Fred og ingen fare!' da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe.« 1. Tess. 5:3.

Udbredt arbejdsløshed
I forbindelse med forjættelse om Israels frelse læser vi: » Thi før disse dage gav hverken menneskers eller kvægs arbejde udbytte (kan også oversættes: Thi før disse dage var der ingen beskæftigelse hverken for mennesker eller dyr); de, som drog ud og ind, havde ikke fred for fjenden, og jeg slap alle mennesker løs på hverandre.« Zak. 8:10.

Der har vel aldrig været en så verdens­omspændende arbejdsløshed som i dag. Vor nuværende situation stemmer nøje overens med dette ord. Gud har for længst ladet os vide, at der forud for enden ville komme en tid, hvor der ingen beskæftigelse var. Hvor bemærkelsesværdigt!

Strejker og revolutioner
Masserne rejser sig. De fire heste, som er omtalt i Johs. Åb. 6: 1-8, gør sig klar til at gå i aktion. En hest er i Guds ord et billede på rastløshed. Havet er i oprør. Havet repræsenterer de utilfredse, oprørske fol­kemasser, som råber op med krav om forandring. I dag larmer bølgerne. Kom­munismen gav grobund for strejker over­alt på jorden. Verdensrevolution var bol­sjevismens erklærede mål. Der har aldrig været så mange revolutioner som i vore dage. (Kommunismen er endnu ikke død, den har blot iført sig en anden klæde­dragt. Red. bemærk.).

Tilbage til jernhårde former for regering
Daniels billedstøtte (kap. 2) repræsenterer de forskellige verdensmagter og kulmine­rer med jernriget. Jern symboliserer dikta­tur, enevælde, styrke. Ler symboliserer demokrati. Guds ord fortæller os, at ver­den vil gå tilbage til en enevældig rege­ringsform, eller rettere, vi vil blive styret af diktatorer (ukronede konger). I Johs. Åb. kap. 13 beskrives Antikrist, den store le­der af denne sidste form for styre. Han vil blive overhoved for det genopståede ro­merrige og således indvarsle denne tidshusholdnings afslutning.

Med oprettelsen af EF (i dag EU red)er vejen banet for et sådant rige og for Antikrist.

En lutret menighed
Midt i denne onde og perverse generation renser Gud sin menighed. »Mange skal sigtes, renses og lutres, men de gudløse handler gudløst .. :« Dan. 12: 1 O. Idet mørket bli­ver tættere omkring os, renser Gud sig et folk, som er præget af hellighed. Gud har altid haft sine vidner. Når det er nat i verden, er det dag i menigheden. Den sande kristne væmmes ved ondskaben i verden. De åndelige afskyr vor tids frygtelige synder. Helligånden drager os bort fra verden og udskiller 9s for Gud - til sam­fund med Ham. Syge i hjertet vender vi os i afsky fra dem, hvis hjerte er besmittet af kødet (Judas' brev v. 23). Vi ønsker at vandre med Gud. Således bereder Gud os for bortrykkeisen. Han modner os til en hellig livsførelse, til et retskaffent liv. Menigheden, bruden, bliver lutret og beredt for Brudgommen, vor Herre Jesus Kristus.

Konklusion
Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig. Og Han fortalte dem en lignelse: 'Se på figentræet og alle de andre træer; så snart I ser, at de springer ud, skønner I af jer selv, at nu er sommeren nær. Således kan I også skønne, når I ser dette ske, at Guds rige er nær« Luk. 21 :28-31.

Min ven, hvor står du? Lever du et udskilt liv? Er du villig til at stå helt alene, om det skulle blive nødvendigt? Vil du gå imod strømmen og stå sammen med Guds folk? Vel kan du ikke ændre tidens udvikling, men du kan blive en overvin­der. Du kan holde det onde på afstand. Du kan advare mennesker omkring dig. For verden er det en farlig tid. For menigheden er den herlig. Lad os give agt på endetidens tegn og være rede.

Herrens komme er nær!« (Jak. 5:8b).

 

Blåkilde Frikirke i Tåstrup
post@blaakildefrikirke.dk  ell. Ring på Tlf. 5387 8585

 

Siden er opdateret: 15-11-2019 15:58