Hebræerbrevet!



 

Det var en dejlig morgen med solen højt på himmelen. Man kunne let glemme på sådan en dag, at Gud taler intenst til sit folk om dagenes ende. Hebr. 1:10-13.

Jeg kom til at tænke på, hvor lang tid tilbage, vi kan følge Guds handlen med den verden, vi lever i, og som er den sidste tid af en lang række tider, som vi kan følge, ved at læse Guds ord.

Både i Det gamle- og Det ny Testamente kan vi følge tiderne og det er bemærkelsesværdigt, at mennesker i enhver tidsperiode er de samme. Der er de trofaste og de troløse og vi læser, at Gud er den samme til alle tider. Han er uomskiftelig, og hans ord kan der ikke rokkes ved. Fra den tid, hvor vi læser, at han skabte universet og mennesket, er han forblevet uforanderlig, og i bund og grund burde vi være taknemlige i dag, hvor alt er foranderlig i det menneskeskabte samfund, vi lever i, hvor alting kan ændre sig så hurtigt, som man vender en hånd. Vi kan stole på og forholde os til, hvad Gud har sagt. Han har ikke skabt vores verden ved en tilfældighed, han skabte og så, at alt var såre godt. Han skabte mennesket og overlod det fuldkomne skabte til os. Og bedst af alt, Han ønskede at have fælleskab med os. Han gav os en fri vilje til at leve efter den guddommelige forordning, som fulgte med Hans skaberværk, men vi stod ikke prøve.

Det var os, der brød fællesskabet med Gud! Vi kan give hinanden skylden. Vi kan give Eva den, vi kan give den til Adam. Ingen af os havde eller har en legal undskyldning, vi havde nemlig lyttet til slangen, ja, vi gør det stadigvæk, og han er hurtig til at proklamere sit ejerskab også den dag i dag. Men han er en løgner, en løgnens herre. Jeg siger hele tiden vi, ja for vi har nemlig alle sammen fået en fri vilje, og Gud har, gennem sin tale til folket til alle tider ladet os forstå, at vi har et valg og med vort valg følger der konsekvenser.

Igennem årtusinder har Gud forsøgt at komme folket i møde. Ugudeligheden blev såre stor, og Gud greb drastisk ind på forskellig vis. Mange Guds tjenere, konger og profeter har kæmpet for mennesker og mange har lidt i kampen og er blevet slået ihjel. Profeterne blev tavse, en tavshed, der varede i århundreder. Guds tale blev gennem tiderne sparsom. Det er bemærkelsesværdigt, at de allersidste profeter i Det gamle Testamente, alle er koncentreret om, hvad der vil ske i tidens slut, i tidens fylde. Vi kan læse af dem, at Gud lod dem skue ind i fremtiden og det de ser, stemmer overens med den endelige afslutning af denne vor nuværende verdens epoke, og de sidste forudsigelser i Johannes Åbenbaring, før Jesu genkomst!

Mere end 2000 år er gået, år, som Gud har givet os. Så højt elskede Gud verden, at han sendte sin Enbårne Søn til verden, ikke for at dømme verden, men for at give os tid, til at vende om, tid til at gå i os selv og komme til erkendelse af at Gud er Gud, og at der ikke findes andre guder. Den almægtige Guds lige findes ikke. Jeg er Den, Jeg Er, har han talt. Guder der er gjort med menneskehænder, er afguder, og at tilbede dem er den ultimative hån imod den Levende Gud. Det var den synd, den absolutte hån fra Israel, som Gud havde udvalgt til sit ejendomsfolk, der nedkaldte Guds vrede, en vrede, som vi også i vor tidsalder har fået kendskab til.

Hele Israels historie i fortid og nutid har Himlenes Guds bevågenhed. Gud har talt, hans Ord går stadigvæk i opfyldelse.

Om du læser Brevet til Hebræerne i Det ny Testamente, vil du få indsigt i, hvordan Gud også i dag holder et vågent øje med det folk, som kalder sig kristne. Guds retfærdighed, men også Hans uendelige Nåde er den samme, lige netop i vor tid. Ud af Israels historie kan du læse vor egen. Gud er ikke blevet en anden. For os, såvel som for Israel er Jesus Kristus den eneste vej til frelse, til det liv, som du kan få et glimt af, ved at læse det sidste kapitel af Johannes Evangeliet. Tror du ikke på det, så er det sandt alligevel. Og Jesus har sagt: ”I dag når du hører Guds røst, så forhærd ikke dit hjerte!” Det var det Israel gjorde!

Til sidst, vil du kende vejen til Guds Rige, til Guds hjerte?  Jesus er vejen, Sandheden og Livet! Følg Ham!

Han er også Døren til Guds rige! Du må vælge, at gå gennem Døren!

At gå igennem Døren, er at bekende, at Han er Herre, at det også var for dig, for din skyld, for alle dine misgerninger han måtte bære forsmædelsen og lidelsens gang til korset på Golgata. Der sonede han din synd og du blev skyldfri i Guds øjne.

Og til sidst: Det er den eneste vej, hvor du kan blive forligt med Gud! Så højt elskede Gud verden, han gav sin Søn, den enbårne, for at enhver som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv! For Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved Ham. Læs selv videre i Johannes Evangeliet kap.3: 16-21.

Vi, der lever i dag, vi lever i denne verdens tidsalders sidste epoke. Nogle af verdens videnskabsmænd stod for nylig frem og advarede følgende: ”Vi lever i denne verdens allersidste tid, tiden på verdensuret er 3½ minut i midnat!”

Jeg ved ikke, om nogen af disse videnskabsmænd tror på Gud, eller tror på Bibelen, men jeg ved, at deres udtalelse, hvad end de begrundede den med, så stemmer den forbløffende overens, med det Guds Ord beskriver om de sidste tider i Johannes Åbenbaring. Kap.22

”Se, Jeg kommer snart. Salig er den, som holder fast ved de profetiske ord i denne bog!”—Og han siger til mig: ”Du skal ikke gemme denne bogs profetiske ord under segl, thi tiden er nær.”

I Det gamle Testamentes Daniels bog kap. 12 Taler Gud til Daniel om de sidste tider. Gud viser ham, hvad der kommer, men læg mærke til, her får Daniel en besked, der er forud for Det ny Testamente. Det lyder: ”Men du, Daniel, sæt lukke for ordene og segl for bogen til endens tid! Mange skal granske i den, og kundskaben skal blive stor. Vers 4.

Vers 13,”Men gå du enden i møde, læg dig til hvile og stå op til din lod ved dagenes ende!”

 

Må Jesu fred være med dig!

A.Normann
19. februar 2017