Der er magt i de foldede hænder



 

Hvis Jesus havde brug for at bede, mon så ikke også vi har?
spørger folketingsmedlem Tove Videbæk (K)

 

 Det er der skrevet rigtig mange kloge bøger om. Jeg er ikke teolog, så jeg skal undlade at kloge mig ud i teologien.

At bede er som at trække vejret..

Bøn er for alvor kommet på dagsordenen igen i det offentlige rum. Der er retræter med bøn, stillegudstjenester med bøn, tidebønner og meget andet. Jesus har sagt, at vi skal bede. "Bed, og I skal få", sagde Han. Jesus bad selv rigtig meget. Ofte forlod han sine disciple og bad alene hele natten. Og når Jesus havde brug for det, mon så ikke også vi har? Nogle udtrykker det således, at bøn er den kristnes åndedræt. Det siger da en hel del.

Bøn skaber relation
Bøn er også kommunikation. Vi ved, at kristendom kan være både kulturkristendom og relationskristendom. Hvis man er en kristen, som ønsker en relation med Gud, ja, så er kommunikation særdeles vigtig. Hvis man vil have relationer med et menneske, ved vi, at det kræver et vist mål af kommunikation. På samme måde er det naturligvis, hvis vi vil have relation til og med Gud. Bønnen kan være et bud på en sådan.
 
Bøn kan være mange ting: takkebøn, forbøn for pårørende eller en selv, bøn i forbindelse med problemer i ens liv og bøn for fred i verden. Men bøn kan også være ren og skær dagligdags samtale med vores far i Himlen om alt det, der optager os. Og det var jo egentlig det, som Jesus lagde op til, da han sagde: "Når I beder, skal I sige: " Far" Tænk, at vi må tiltale universets Skaber, den Almægtige, den Allestedsnærværende, Gud i Himlen som vores Far! Ofte må jeg stoppe op og tænke over det, når jeg beder denne bøn. For jeg synes, det er helt ubegribeligt.

Endelig, så skal jeg heller ikke undlade at nævne den tekst, som har stået malet på mange tavler og opslag i dagligstuer og menighedshuse i tidligere tider: "Der er magt i de foldede hænder"

 

Kan man ikke være kristen uden at bede? Jo, det kan man måske godt, det skal jeg ikke udtale mig om. Men man går glip af utroligt meget, hvis man ikke beder.

Store Bededag, som vi fejre, er på en måde en gave. Den minder os om, at mennesker i Danmark i tidligere tider tillagde bøn stor vægt. Man satte en dag af til bøn.

Vi må håbe, at vi kan komme i gang med at bede igen, som noget helt naturligt. Både i vores hverdag og i forbindelse med katastrofer, krige og andre større problemer, der kan dukke op i vores verden.

Og mon ikke vi er mange, der i denne tid synes, at der er nok af problemer at bede for og om?
 
  kilde: www.kristendom.dk