Trygve og Anne


 

Kære Villy N. Andersen!

Min mand og jeg har d.d. (4.11.) med glæde lyttet til nedenstående tale

28-10-2012 Villy N. Andersen: Rør ikke noget urent

og var glade for, at lyden var hørlig i hele talen. Andre taler har vi måttet opgive at høre, fordi lyden har været for svag mange steder.
Vi sender denne mail, fordi vi for mange år siden fik en ”anskuelses undervisning” da vi var på ferie i Østrig (se vedhæftede billeder). Vi kom i tanker om billederne, medens vi hørte din prædiken og syntes, at det var en god illustration af hvad resultatet bliver, hvis man ikke forstår, at skelne mellem rent og urent og tankeløst blander tingene sammen.
Desværre havde vi ikke mulighed for at komme frem til kildernes udspring og se, om de udsprang samme sted og begge var rene fra starten, og den ene så gjorde et ”sidesving” og blev snavset, eller om de havde hver deres udspring, men sammenløbet bliver jo det samme.
Må Herren fortsat velsigne ordets forkyndelse i Blåkildekirken.

Med venlig hilsen
Trygve og Anne