Så
kom vi hjem efter endnu en missionsrejse til de Kapverdiske øer. Og
endnu engang kan vi vidne om at Jesus er trofast når han har lovet os at
være med alle dage. Flere gange er vi blevet mindet om det løfte som vi
hørte i Påsken: "Jeg taler til dig mit folk for at du skal vågne op,
og jeg vil sende dig ud, og jeg skal selv udruste dig og være med dig.
Du skal ikke frygte og tro at du ikke er noget, for du er sammen med
mig!" (profeti langfredag, 2011)
I år har vi stået over for forskellige evangelister, præster og
frafaldne kristne, og Jesus har hver gang fortalt os hvad vi skulle sige
til dem. Vi har også fået en større frimodighed til at tjene disse
mennesker som kæmper med mange forskellige ting.
Vores lille dansk-kapverdiske kirke er en åben dør for evangeliet i
Charlies fødeby, men kirken fungerer efterhånden også som en
kontaktflade til andre kirker i Kap Verde som længes efter at høre, ikke
mindst det profetiske budskab, som Helligånden taler til Jesu Kristi
menighed i dag. Således har vi fået kontakt med flere nye præster og
evangelister som nu også modtager oversættelser fra David Wilkersons og
oversættelser fra møderne i Blåkildekirken.
Igen i år har vi haft fire dejlige uger sammen med Filip og
Suely som leder arbejdet i kirken dernede. Filip er nu officielt
blevet indsat som præst i kirken til stor glæde for hele byen.
Det er vores indtryk at det år som er gået siden sidst, har
været en hård tid for dette unge ægtepar. Menigheden lider under
stadig overvågning og forfølgelse fra de katolske "politimænd".
Den årlige katolske/okkulte fest som finder sted i juni måned er
en stadig konfrontation mellem Guds rige og mørkets rige. Igen i
år måtte Filip og Suely sammen med menigheden lukke sig inde og
forblive i bøn under festdagene. Én af menighedens unge faldt
for presset fra familien ogdeltog i festen, og det ødelægger meget for de andre unge i
kirken. Igen i år måtte vi gå ud i hjemmene og bede sammen med disse
sønderslående, fordømte unge mennesker og give dem budskabet om at Jesus
ikke fordømmer dem, for hans kærlighed er en anden slags kærlighed end
den de møder hos deres katolske familie. Det er fortsat vores bøn at de
åfå mod til at stå fast i Jesus.
Igen i år har vores arbejde været delt mellem det åndelige arbejde i
kirken og det praktiske arbejde i byen. Flere end sidste år har modtaget
hjælp fra Danmark, og det er vores indtryk at de stigende fødevarepriser
rammer hårdt i det fattige kapverdiske samfund. Også vores kære gamle
nabo Manzinha har haft stor brug for hjælp pga. en ildebrand i
hendes hus. Hun blev meget forbrændt, og det er et Guds mirakel at hun
overlevede.
Den døvstumme kvinde Quinta har været én af dem som i år har
modtaget hjælp fra Danmark. Hun er enlig mor til 5 børn og bor
under meget miserable forhold. Vi har forsøgt at hjælpe hende
med mad, stole, madrasser, o. lign.
Laurenza
er en anden enlig mor som er i stor, stor nød. Hun har så mange
voksne arbejdsløse børn som stjæler al hendes mad at hun ikke
selv får noget at spise. Vi har kaldt hende ned til vores hus
for at hente mad til sig selv inden hun går ud på marken til
gederne. Ofte bliver hun ude hos gederne hele dagen i stedet for
at gå hjem, for hos gederne kan hun i det mindste drikke
gedemælk. Laurenza er en kvinde som lever under en meget stor
forbandelse, men i år har hun hørt budskabet om at hvis vi
bekender vores omgang med okkultisme, så kan Jesus sætte os fri.
Bed for Laurenza at hun må få mod til at trodse den katolske
familie og give sit liv fuldt ud til Jesus.
Den enlige kvinde Leiri som sidste år modtog meget hjælp, klarer
sig bedre i år. Hendes sønner kommer fast i kirken, og to af dem
har nu fået arbejde. Det er et meget stort vidnesbyrd om at der
følger en konkret velsignelse med for dem som vælger at følge
Jesus.
Der er andre enlige mødre i byen som har stor brug for hjælp, og
vi vil fortsætte vores arbejde herfra Danmark med at sende penge
hver måned skiftevis til forskellige af disse kvinder.
En fiskerbåd har længe været et stort bønneemne, for den
eneste båd som findes i byen er blevet beslaglagt af én af de
katolske "politimænd" som bestemmer hvem der må fiske og ikke
fiske. Men i år lykkedes det os at anskaffe en ny fiskerbåd, og
der blev stor gælde i menigheden dernede. Vi takker Jesus for
denne fiskerbåd som er blevet døbt CABODINA, de første fire
bogstaver i Kap Verde (Cabo Verde) og i Danmark (Dinamarca)
Det var en meget stor velsignelse at vi havde en projektor med
til Kap Verde. Vi viste flere kristne film, film fra
Blåkildekirken og taler fra David Wilkerson, og flere gange kom
selv katolikkerne helt op i døren til kirken for at følge med i
hvad der foregik. Jesus talte til os om at flytte møderne ud på
gaden for at alle i byen kunne se film og høre om Jesus. Det
blev til en meget stor velsignelse fordi det åbnede op for
muligheden for at fortælle budskabet om omvendelse fra
okkultisme som fører til befrielse fra forbandelser af mange
slags. Det har nemlig vist sig at de okkulte troldmænd for
første gang nogensinde har udtalt at de ikke længere vil komme
fordi de ikke kan udføre deres trolddomskunster i byen, Pris Ske
Gud!